Af Maine Coon Klubben Danmark – Katja Devantier Dysted Nielsen
Først udgivet i KatteMagasinet 03/2020
Maine Coon katten er en populær race og der er en stor population af racen. I mange år har Maine Coon racen været den race, som har trukket flest stamtavler i Felis Danica. Maine Coon katten er kendt som ”den blide kæmpe” og er en rigtig god familiekat.
Udseende
En Maine Coon er en stor og muskuløs arbejdskat. Hunnerne er for-holdsmæssigt mindre end hannerne. En han vejer normalt mellem 6-9 kg og hunnerne 4-7 kg. Selvfølgelig findes der sværvægtere inden for Maine Coon, men de er sjældne.
Hovedet på en Maine Coon er medium stort med høje kindben og et firkantet omrids af snudepartiet. En let kurvet pande og en profil med en let konkav skråen samt en fast hage i linje med næse og overlæbe.
Ører skal være store og brede ved basen, sat højt på hovedet, med en lille udadvendt hældning. Ørene skal være placeret med et øres brede imellem. Bredden øges let på ældre katte. Los-duske (også kaldet tufser) er ønskeligt.
Øjnene skal være store og bredt sat, lettere ovale, men dog ikke mandelformet. Øjnene er let skråtstillet.
Kroppen skal være lang og stor i størrelse med en fast muskulatur, men samtidig i proportion så den danner et rektangel. Kroppen skal desuden være kraftfuld og bredbrystet med en solid knoglebygning, solide ben samt store runde poter, som er velbehårede mellem tæerne.
Halen skal være mindst lige så lang som kroppen, fra skulderblad til halerod. Halen skal være bredest ved roden og tilspidser med en kraftig og flanende pels.
En Maine Coon har det man kalder en semilang pels. Pelsen skal have en silkeblød tekstur. Pelsen har udpræget fylde, men falder glat og bliver gradvist længere ned ad ryggen og siderne samt lang mavepels. Maine Coon kattens bagben har også en længere og fyldigere pels kaldet ”bukser”. Underpelsen er blød og fin. Det er ønskeligt at Maine Coon katten har krave.
Der er, som hos andre naturkatte, forskel på sommer og vinterpels. Der kan også være forskel på pelskvaliteten på ude- og indekatte. Udekattene får en kraftigere, noget mere olieret pels. Selvom pelsen er en naturpels, som burde kunne holde sig selv, er der dog forskel på konstant at leve ude i det fri og have busk og krat til at ”rede” pelsen, og til at være indendørs. Det kan derfor være nødvendigt at rede katten en gang imellem, specielt i fældetid, for at holde den fri for knuder og løse hår. Når man har med en Maine Coon at gøre, er det en rigtig god idé at tilvænne katten, at blive børstet allerede fra killing.
Alle farver og mønstre er tilladt, med eller uden hvidt, undtagen masker og farverne chokolade, cinnamon, lilla og fawn.
Temperament
Af temperament får Maine Coon katten selvfølgelig, på en skala fra 1-10 point, 10 point! Den er helt speciel i sin adfærd. Den er fræk og kan til tider være direkte uartig, og som killing/ungdyr foregår al gang i løb. Maine Coon katten er hurtig, smidig og bevæger sig som en gazelle, også selvom den bliver stor og tung. Er man interesseret i en Maine Coon, må man være klar over, at de er med i ALT. Faktisk ligner de meget hunde i deres adfærd, og de elsker menneskekontakt. De trives fint indendørs, men lukkede døre tolereres ikke. De kommer fint ud af det med andre katteracer, hunde og sandelig også med kaniner og andre slags kæledyr. Et andet særpræg for Maine Coon kattene, er at de sidder og skraber på gulvet, eller slår med poten i deres vandskål, før de drikker. Denne adfærd menes at være et levn fra deres oprindelse som naturkat i de kolde egne af Nord Amerika, idet de i naturen måtte slå hul på isen i søerne, for at kunne drikke eller fange fisk. Mange ejere oplever desuden, at deres Maine Coon tager maden med poterne og spiser.
En Maine Coon kan sagtens være indekat og kan trives fint i lejlighed. En Maine Coon kan trænes til at gå i snor. Nogle kræver lidt mere træning end andre, men med tålmodighed, skal det nok lykkes og så kan man gå tur med sin kat.
De fleste Maine Coon katte er gode til børn. De er ikke blege for at deltage både i dukke leg og racerbane. Maine Coon katten er også kendt som den blide kæmpe, dette er også med til at gøre Maine Coon til en rigtig god familiekat.
Racens oprindelse
Som med alle andre naturkatte kan man kun gisne om, hvordan Maine Coon katten er opstået. Der findes mange legender herom.
En er, at Maine Coon katten er produktet af blandingen mellem en huskat og en vaskebjørn (raccoon). Dette er selvfølgelig genetisk umuligt.
En anden version, den mest romantiske, er at en søfarer ved navn Samuel Clough skulle smugle Marie Antoinette fra Frankrig til Wiscasset i USA. Hun blev som bekendt halshugget i stedet for, men Kaptajn Clough fik hendes ejendele med sig til USA og deriblandt var der 6 lang-hårskatte. Disse skulle så have lagt grunden til Maine Coon katten.
En tredje version handler om en søfarer ved navn Coon, som siges at have bragt Angora og Perserkatte med sig hjem til USA’s østkyst, hvorefter der begyndte at dukke langhårskillinger op i mange af de kuld som blev født. Disse katte blev kaldt Coon’s katte, og siden hen Maine Coon katte.
Sandheden er nok snarere, at Maine Coon katten er skabt ved blanding af flere forskellige typer langhårskatte, som Maine’s søfarer bragte med sig hjem. Maine Coon katten er ganske enkelt endnu et bevis på, at den der er bedst egnet, overlever. Maine Coon katten er en arbejdskat, rustet til at klare sig selv i barske omgivelser.
Rent udstillingsmæssigt var Maine Coon katten populær allerede i 1800-tallet. I 1878 kunne man på en udstilling i Boston se en halv snes af racen. I 1895 i Madison Square Garden, var det en Maine Coon, der blev Best In Show.
I begyndelsen af 1920’erne forsvandt racen fra de amerikanske udstillinger, fordi Perser katten og an-dre eksotiske katte, bragt til USA fra blandt andet Europa, i mellemtiden var blevet mere interessante.
I 1959 blev racen erklæret for uddød og i 1973 skrev i avis simpelthen, at racen slet ikke eksisterende. Det gjorde den i høj grad og takket være stædige opdrætters tro på sagen, blev The Maine Coon Breeders and Fanciers Association (MCBFA) stiftet i 1968. Herefter tog alle de amerikanske klubben Maine Coon katten ind i varmen igen, dvs. til godkendelse, registrering og med ret til titler.
I USA findes der flere standarder for Maine Coon katten, dette gør sig også gældende i Danmark. Det er derfor ikke noget at sige til, at man let bliver forvirret over den store spredning i udseendet. Standarden er næsten ens, men på enkelte punkter, er de dog så forskellige, at de resulterer i forskelligt udseende. Amerikanerne siger selv, at de netop ønsker Maine Coon standarden skrevet, så der er plads til forskellighed, for i naturen er der stor variation i udseendet. Men de grundlæggende ting skal være til stede, såsom størrelse, længde på hoved og krop samt pelskvalitet.
FIFé (Fédération International Féline) som Felis Danica er medlem af, godkendte i maj 1993 en ny standard, som er blevet til i samarbejde mellem Danmark, Holland og Tyskland. Denne standard trådte i kraft pr. 1. januar 1994. Efterfølgende har der været mindre ændringer i formuleringen af standarden.
I staten Maine er Maine Coon racen blevet erklæret for statskat, og den regnes bestemt for at være et nationalt klenodie, som fremhæves ved enhver given lejlighed.
Sundhed
Generelt er Maine Coon katten en sund og robust race, men som alle andre katteracer kan de også blive syge. En Maine Coon har ikke en kortere levetid trods sin størrelse, de kan snildt blive 15 år og ældre. Dette skal man have med i sin overvejelse når man anskaffer sig en kat.
I forhold til avl, er det en god idé at teste for forskellige arvelige sygdomme. De sygdomme det anbefales opdrættere at teste deres avlskatte for, inden de tages i brug i den fremtidige avl er følgende:
- PK-Def (Pyruvate Kinase Deficiency), arvelig form for anæmi, dvs. en sygdom i blodet. (DNA-test)
- SMA (Spinal Musculær Atrophy) en form for muskelsvind. (DNA-test)
- HCM (Hypertrofisk Kardio Myopati) arvelig hjertelidelse. Der testes enten med ultralyd og eller DNA test for varianten MyBPC3. At katten ikke har varianten MyBPC3 giver ikke garanti for at en kat ikke kan have eller vil
udvikle HCM, da arvegangen er kompleks. DNA testen kan derfor ikke stå alene men bør bruges sammen med ultralydsscanning. - HD (Hofteledsdysplasi) (undersøges via røntgen)
- Patelle luxation (løse knæled) (undersøges via røntgen)
- Arvegangen for HD og PL er ikke kendt til fulde.
Da ovenstående sygdomme er alvorlige er det vigtigt at alle opdrættere er opmærksomme på dem. Det er heldigvis meget sjældent at der forekommer katte med overstående sygdomme i registrerede opdræt, da der er kontrol med avlskattene.
Alt i alt er en Maine Coon, en stor, blid, social, sund, glad og en anelse klodset race. ”Klassens klovn” er nok meget beskrivende.
