af Marina Börhnsen, BB-klubben
Først udgivet i KatteMagasinet 02/2021
British Shorthair, Briten, Bamsekatten, madøre, køleskabsguru, kært barn har mange navne. En ting er i alt fald sikkert, klassens tykke dreng har altid øre for den lette kliken af en dåse, der åbnes eller den trillende lyd af tørfoder, der hældes op i skålen.
Man er ikke i tvivl, når man ser på Britens korpus, at den ikke hører til den adrætte, energiske eller elegante del af katteverdenens modeller. Bygget som en lille tanker, en bred krop på fire tykke stolper, tyk bamset pels, små ører og kort hale, alt tyder på sindighed og magelighed. Det må man også sige er det mest typiske for Briten og også det der gør den til en af Danmarks mest populære racer.
Briten er lidt af et paradoks, på mere end en måde. Som før nævnt er racen ikke kendetegnet ved elegance, men kan alligevel formå at passere diverse pyntegenstande uden at vælte en eneste, men er valget faldet på en god liggeplads, så kan der godt ryge en potteplante eller skål på gulvet, sådan lidt i små ryk i stil med et dovendyr, så man knap opdager det før skaden er sket, men pladsen er ryddet og annekteret med maner.
De gymnastiske øvelser er heller ikke det, der fylder meget i en Brites liv. Når de første ungkattenøkker er afløst af det mere velovervejede voksenliv, oplever man sjældent en Brite dyrke meget andet end meditation og yoga, dog lige undtaget en eller to daglige spurt gennem huset, og når de ovennævnte lyde rammer øret, altså den der lyd af dåselåg, trillende tørpiller eller udpakning af en lækker aftensteg, så kan korpusset tangere en kampvogn på mere end en måde, intet skal stå i vejen for en fremadstormende Brite.
Man skal heller ikke kimse af en Brites jagtevner. Tålmodig som den er, så kan et musehul vogtes længe og selvom drømmen om en karriere som storvildtsjæger måske ikke lige er det mest opnåelige, så kan der slæbes mange gode ting ind udefra haven, grene, blade og især regnorme opvejer snildt den tabte drøm om at præsentere områdets blærerøv af en mosegris i mors seng.
Man skal heller ikke tage fejl af Britens godmodige udseende, store runde uskyldige øjne og et smilende knurhårsparti, der får den til at ligne barndommens bamse men kunne slæbe rundt i armene uden modstand. Hvis en Brite ikke vil, så kan det være lidt af en kamp at overbevise den om det modsatte, stædighed har mange navne og her står vi ikke tilbage overfor noget med både viljestyrke og kraft som en lille tyr og skal der siges fra, kan poten, som ellers bevæger sig i rolig fart, pludselig lange ti hurtige på få sekunder, uden klør, men beskeden er klar, stop mens legen er god.
Der er nok ikke nogen, som har været i kontakt med en Brite, som ikke er klar over at man står overfor et væsen, hvis hovedformål i livet er at nyde tilværelsen. Som før nævnt er yoga noget en Brite forstår, og kunsten at ligge i mærkværdige sovestillinger udføres med en udviklet sans for kreativitet, forfinet til det absurde, bagudstrakt dobbelt bagben, drejet skrue eller den lette, udstrakt rygsplat eller smeltet karamel. Placeringen af disse veludførte kropslige udfoldelser, foregår gerne hvor man har størst risiko for at falde over pelskuglen, midt på gulvet. Er det en varm sommerdag, foregår det i skyggefulde kølige områder, som f.eks. håndvasken i badeværelset, mennesket må finde andre løsninger i tilfælde af at tandbørsten skal i sving.
Selvom Britepelsen sørger for en god isolering, er en sofa eller seng dog også en attraktiv soveplads, når temperaturen er i den kølige ende. Briten er en loyal kat, der elsker sine mennesker og følger gerne med rundt i huset og i alt hvad man laver, gerne med en stille kommentar eller to. Kæleture er oftest når Briten mener der er tid og så kan der både headbutts og slås krølle på kroppen. Man er så heller ikke i tvivl når audiensen er forbi, så vendes der rundt med tid til en morfar. Ikke alle Briter er lige begejstrede for gæster og nøjes ofte med at iagttage på afstand eller vælger at forsvinde til de tilstødende gemakker, men de er udstyret med en formidabel radar, der fortæller hvornår de uvelkomne personer har forladt huset.
På udstillinger ser man da heller ikke så sjældent at Briter præsenteres ”uden ben” samt uden mindste interesse for det der ”usynlige” dommer menneske, der energisk står og vifter med en farverig og mere eller mindre velklingende fjerpind. Udstillingsburet er oftere beboet af en form for skildpadde, også kaldet ”Brite under katteseng” eller en ”redmigud-herfra-jegkedermig” kat.
Briter er nemme at træne, hvad man ikke lige skulle tro, men Briten er intelligent. Deres ro og tålmodighed og ikke mindst deres glæde for mad og godbidder, gør det let at lære dem tricks som high five og fetch eller at bruge et activity board. Sidstnævnte kan være en god ide, da racen har en tendens til overvægt, prisen for et liv i afslappet dovenskab og madglæde.
Britens eksteriør
Som tidligere nævnt, klassens tykke dreng, Briten er rund med rund på. En rund bastant krop på fire runde stolper, påsat et hoved med runde tykke kinder, små afrundede lavt-placerede ører, der komplementerer den høje runde pande, i den anden ende en tyk afrundet ikke for lang hale, tykke benstammer med afrundede poter og ikke mindst, prikken over i’et, de store runde åbne øjne. Selvom en Britedame ikke ligefrem kan kaldes en sylfide, er hannerne en del tungere og mere maskulint bygget og de kendte tykke kinder ses absolut tydeligst hos fertile hankatte, med basunkinder, som næsten kan nærme sig orangutangproportioner.
Britens bedst kendte pelsfarve er uden tvivl den originale blå, men i dag kan man næsten fristes til at sige, at den findes i alt fra ternet til regnbuefarvet. Lidt overdrevent måske, men udover de solide farver, sort, blå, chokolade, lilla, de røde og tortie varianter, kan en Brite nu findes med hvid, med sølv, med maske, med og uden striber, ticked, golden og det sidste skud på stam-men indtil videre, cinnamon, kanelbollerne.
Pelsen er en historie for sig, tyk, vamset med 30% mere underuld end den gennemsnitlige kat. Pelsen på en shorthair skal være kort og tæt som en engelsk græsplæne, fast og crisp at røre ved. Den langhårede variant, semi- til langhåret med en tyk dobbelt fast pels. For begge varianter gælder: skinnende blanke dækhår på de mørke varianter som sort og sølvtabby, lette og luftige som skyer i de lyse varianter, som blå og lilla, ikke at forglemme de smukke silvertipped, med en farve som stjernedrys på sne eller tabby-varianterne med striber og pletter, som malet med en pensel, colorpoint med de fine masker og alt kan blandes med hvide pletter i større eller mindre mængde.
Da jeg for mere end 25 år siden var en af de første til at udstille British Shorthair med hvidt, mindes jeg stadig en af kommentarerne fra en mere konservativ opdrætter af originale farver, hvad jeg dog ville med de mutanter. Heldigvis er holdningen en anden i dag, hvor nye farver mødes med åbenhed og interesse.
De store orange næsten kobberfarvede øjne i en blå eller sort Brite er enestående og det mange forbinder med racen, men med nu så mange farvevarianter, så findes der en øjenfarve passende til alle, fra smaragdgrøn i sølvkattene til blå i hvide og pointede.
Lidt af Britens historie
British shorthair kan føre sine aner langt tilbage, faktisk var det Romerne, der for mere end 2000 år siden bragte katte med til England for at holde mus væk fra kornlagrene. Disse katte parrede sig med landets vildkatte og lagde dermed grunden til den robuste engelske kat, med en kort tyk pels, der kunne klare det barske kølige klima.
Disse katte blev brugsdyr, som arbejdede for føden i stalde og lader, men sidst i 1800tallet skete der noget, kæledyr blev en del af aristokratiets interesseområde og katten begyndte langsomt at få en ny status.
Englænderne var pionerer indenfor katteudstillinger og selvfølgelig var den hjemlige Brite med. Harrison Weir organiserede ikke kun verdens første katteudstilling i 1871, men var også en af ophavsmændene bag en standardisering af den engelske korthårskat, som i modsætning til den populære elegante russiske kat, skulle være mere kompakt, med en tyk pels, runde øjne og kortere næse.
Med en stigende interesse for katte, kom dog også andre racer, som Perser og Siameser, hvilket mindskede interessen for den hjemlige race og sammen med svære økonomiske og avlsmæssige forhold efter de to verdenskrige resulterede i en næsten udryddelse af den blå Brite.
Avlsarbejdet for at redde racen kom i gang af to omgange og indbefattede udparringer til Russer, Chartreux og Perser. I starten af projektet blev langhårede killinger anvendt i perseravlen, mens de korthårede blev brugt til forædling af Den Britiske Korthårskat, men i dag, næsten 120 år senere, er den langhårede variant endelig blevet godkendt.
I tidens løb er andre racer og farver blevet brugt: Somali, som har været med til at introducere det tickede mønster, Chinchilla og golden Persere, Colorpoint og Siamesere, som udover maskefarven, via hankatten med det famøse navn Apri Eichiridah Plutov (SIA o), også har leveret kanelfarven til racen.
I mange år var der ikke en klar afgrænsning af de blå katte, Chartreux og British Shorthair, men i 1970’erne blev der endelig fastlagt en standard for British Shorthair adskilt fra Europé og Chartreux.
Helbred
Briterne er en robust race med en pæn stor genpulje at bygge på, med gode føde-og moderegenskaber og en gennemsnitlig levealder >12 år. Racen har en tendens til overvægt, hvilket er vigtigt at have in mente, når det drejer sig om fodring og aktivitet. Som ejer er det let at tænke, at katten er blevet voksen og mindre aktiv, men det er vores ansvar at stimulere med leg og aktiviteter, så dagen ikke soves væk og fodre forsvarligt.
Det største problem for racen er HCM. Opdrættere arbejder hårdt for at nedbringe frekvensen af ramte katte via scanninger og i Danmark er der indført krav om obligatorisk scanning af hankatte.
Da racen hører til i den tunge ende, ses der også problemer med hofteledsdysplasi. Der er endnu ikke blevet sat konkrete forslag op om hvordan problemet skal / kan gribes an på en måde der tilgodeser racens sundhed bedst, andet end at teste avlskattene.
Det er den race, der har den højste rate af blodtype b katte, så som opdrætter er det vigtigt at teste sine katte, i tilfælde af at status er ukendt.
Et par sidste ord
Briten er i dag, med sit bamsede look og sit blide overkommelige væsen, blevet en af de mest populære katteracer. Når en race bliver populær, er der altid en risiko for et stigende antal useriøse opdrættere, der avler for pengenes skyld uden hensyn til sundhed, genpulje eller type. Som køber er det vigtigt ikke at erhverve den nye kat sådanne steder, og som opdrætter skal vi huske at tage vare på vores race og behandle kattene, hinanden og køberne af vores killinger med respekt.