Af Pia Børgesen & Elaine Derry
Først udgivet i KatteMagasinet 01/2020
Den norske skovkat har, siden sit indtog i Danmark midt i 1970 ́erne, opnået stor popularitet, og det er ingen tilfældighed. Den har erobret utroligt mange hjem og hjerter med sit livsglade og dejlige temperament,
sin størrelse og sit flotte udseende.
Udseende
Den norske skovkat blev første gang
anerkendt med certificatstatus i FIFe
i 1977. Standarden har kun været ændret få gange indtil i dag, så selvom man kan se forskellige typer af skovkatte rundt omkring i verden, så er der stadig norske skovkatte der ser ud som de gjorde i 70 ́erne.
En skovkat skal have et trekantet hoved, hvor alle sider er lige lange og med en kraftig hage. Set fra siden skal den have en lang lige profil (næse), som fortsætter over i en let runding, uden stop.
Den skal have store ører der spidser til med tufser, og ørerne skal være brede ved basen. Desuden skal den have lange hår ud af ørene.
Øjnene skal være store, ovale og let skråtstillede. En skovkat skal have et vågent udtryk, og alle farver på øjne er tilladt i standarden.
En skovkat skal være en stor kat, med en lang og kraftig krop. Benene skal være stærke, og dens bagben skal være højere end forbenene.
Halen skal være lang og busket og gå mindst til skulderbladene.
En skovkats pels er semilang, og dens underpels er dækket af en glat, vandskyende overpels ( ”regnfrakke”), der består af lange, stride og blanke dækhår, som dækker ryggen.
I vinterpels skal skovkatten have fuld krave, skjortebryst og ”bukser”.
På nær maskefarver, chokolade, lilla, cinnamon og fawn er alle farver tilladt i standarden, med og uden hvidt.
En norsk skovkat med en rigtig pelskvalitet, kræver ikke megen pelspleje, men det er alligevel en god ide at vænne den til at blive friseret fra helt lille.
Især i fældeperioder, skal man sørge for at få friseret alt det tørre underuld af.
Historien
Sagnene omkring den norske skovkat er mange, og den nævnes tidligt i litteraturen som ”Huldrekatten”. I 1500-tallet omtaler den danskfødte præst; Peder Claussen Friis særlige vildtlevende katte med tyk pels, og det menes at være ham, der har givet skovkatten sit endelige navn. Han var meget optaget af naturen og inddelte de losser han så i tre kategorier: Ulvelossen, rævelossen og kattelossen. Var det i virkeligheden norske skovkatte som Peter Clausson Friis kaldte for kattelosser?
Det er meget sandsynligt, da der er mange ligheder imellem skovkatten og den norske los. De mest iøjnefaldende er, at begge er højbenede og store katte med krave og tufser på ørespidserne. Desuden kan de begge lide vand og der er mange historier om svømmende skovkatte i færd med at fange fisk i søer og elve.
Under 2. verdenskrig, blev skovkatten midlertidig glemt ligesom så mange andre katteracer, og først i 70-erne var der atter nogle, der fik øjnene op for denne specielle kat. Her havde parring med almindelige korthårskatte imidlertid gjort, at skovkatten og dens særpræg var ved at forsvinde helt.
Det første kuld skovkatte blev registreret i 1974, og man begyndte at indsamle brugbare skovkatte fra naturen samt på de norske gårde.
Denne indsamling foregik helt frem til 1990, hvor man lukkede for godkendelse af yderligere novicer (katte indfanget i naturen). Alle de novicer som nordmændene indsamlede, skulle fremvises i 4 generationer for et godkendelsesudvalg og godkendes som norske skovkatte for at få stamtavle. Først derefter kunne norske skovkatte eksporteres fra Norge.
I 1975 blev Norsk Skogkattring dannet i Norge. Klubbens formål var at bevare og renavle racen, samt at få skovkatten internationalt godkendt.
På FIFe ́s generalforsamling i 1976 kunne Carl-Fredrik Nordane, daværende præsident i NRR (Norske Rasekattklubbers Riksforbund) fremlægge avlsplaner og forslag til standard. Den Norske Skovkat blev med få indvendinger godkendt som international race, dog uden certifikatstatus, og året efter fik den fuld godkendelse i FIFe.
Man blev enig om at bruge Truls, også kaldet Pan’s Truls, som prototype, da standarden blev endeligt udarbejdet. Han havde af de karakteristika, som skovkatten også har i dag. I Danmark dukkede den første skovkat op i 1976.
Navnet var intet mindre end Norwegian Woods April Dream, til daglig blev hun dog blot kaldt Sidser. Hun blev i hast tilmeldt en udstilling i 1977, hvor hun fik sin novicegodkendelse. Efter Sidsers godkendelse som norsk skovkat, blev de for alvor populære og der blevet importeret 3 hankatte, som har sat deres præg på skovkatteopdrættet i Danmark, nemlig IC Røde Peer, GIC & EP Torvmyras Grand Soltario og EC Colosseums Gustav Graah, DM.
I 1985 dannede man specialklubben Norsk Skovkattering, Danmark, som i år kan fejre sit 35 års jubilæum. www.norskskovkattering.dk
Temperament
Skovkatten er en meget nysgerrig og venlig kat. Den er altid med hvor der sker noget. Hvis man læser, lægger den sig på avisen, sidder man ved computerne, så ligger den på musen, eller sidder man i sofaen med et blad, så vil den også være der, gerne midt i det hele.
Når man kommer hjem fra skole, arbejde eller andet, står den altid klar og byder velkommen. Hjælper gerne med udpakning af varer, indpakning af gaver, maling og tapesering, lugning af ukrudt og hvis man skal løfte tunge ting, kan man være sikker på den nok skal besværliggøre det ved at stå lige foran ens ben.
Hvis man bor med en norsk skovkat eller flere, er man aldrig alene om at ordne en opgave.
Selvom mange skovkatte knytter sig meget til de familiemedlemmer de bor hos, synes de fleste at det er
hyggeligt når der kommer gæster. De katte der ikke ynder gæster så meget, er ikke bange for dem, men ignorerer dem bare. De er igen glade og kommer frem, når gæsterne kører og de igen er i centrum i familien.
På trods af at skovkatten er meget nysgerrig og gerne vil være med hvor der sker noget, så er det en medium aktiv kat, der sagtens kan underholde sig selv, med diverse legetøj. Den elsker at hygge og putte med sin menneskefamilie, enten ovenpå dem eller i tæt nærhed. Hvis man er træt eller syg, så er der ikke noget bedre end at ligge på sofaen og se serier med en skovkat på maven.
De fleste norske skovkatte ynder at deltage i børns leg og gøren, og det gør en skovkat til en rigtig god familiekat. Samtidig trives den også godt med andre katte og hunde, og er i det hele taget enormt god til at fungere og tilpasse sig til det miljø vi kan tilbyde dem. De basale behov for aktivering, gode sovepladser, optimal placering af mad- og vandskåle, og kattebakker skal selvfølgelig altid være opfyldt.
En skovkat kan sagtens få et dejligt katteliv i en lejlighed. Den ynder at ligge på høje steder og betragte der-fra, så et stort kradsetræ eller bare en høj hylde, vil gøre den tilfreds. Som de fleste andre racer, er også skovkatten glad for at være ude og få lidt luft og indtryk. Enten på indhegnet altan, voliere eller have. Den kan sidde i lang tid og kigge på fugle, sommerfugle, bænkebidere og andet der bevæger sig, og den er en tålmodig og god jæger.
Der ses mange langhårede huskatte, som folk fejlagtigt tror er en norsk skovkat. En del af dem kan have problemer med for blød pels, som let går i filt, og deres temperament er slet ikke som en norsk skovkats – så vogt jer for efterligninger.
Sundhed
Generelt er den norske skovkat en robust og sund race. Mange bliver afhængig af deres levevis ca. 12-18 år, så det må siges at være meget godt.
Jo ældre katte bliver generelt, jo flere sygdomme kan der også støde til, præcis som hos os mennesker. Avlsmæssigt, er det også en sund race. Som oftest har de ikke problemer med at parre eller blive parret, blive drægtige og føde. De er super gode til at passe deres killinger, og hvis faren går inde med mor og de små, kan han også hjælpe til med lidt pasning.
Der er nogle fertile hanner der lever inde med familien og ikke laver ballade i form af dominans og strintning,
men mange hanner bliver nødt til at bo for sig selv, eller med en ven eller 2, da de ikke har så meget andet i hovedet end at parre, og kan have brug for ro.
Population af norske skovkatte er stor, da det i en del år har været en af de største racer, så derfor bør indavl ikke være et problem.
I forbindelse med avl, er der en specifik gensygdom GSD4 som kun ses hos den norske skovkat. Alle opdrættere i FIFe skal teste for denne sygdom, så den er i dag under kontrol og ikke et problem.
Alt i alt kan man sige at den norske skovkat er en sund, glad og robust race.
