Af Ole Amstrup / medlem af JYRAKs bestyrelse
Først udgivet 03/2012
Foranlediget af en sag der endte med en karantæne for en opdrætter, der ikke ville attestere en parring, tror jeg, at det kunne være på sin plads lige at præcisere nogle ting vedrørende parringsaftale, parringsattester, stamtavle rekvisition,
Felis Danicas og FIFes regler.
For lige at starte med reglerne!
Felis Danica har i deres regler et krav om, at en hankatteejer altid skal attestere en parring!
FDs Nationale stambogsføringsregler §
1.2 Hankatte
……
Alle hankatte ejere som er medlem af en Felis Danica tilsluttet hovedklub er forpligtet
til at attestere hankattens avlstjeneste.
……
Der er lidt flere krav f.eks. om medlemskab af en FD klub, ejerskab af hankatten m.m. Desuden er der skrevet i FIFes Breeding and Registration Rules Artikel 2.3.1.
2.3.1 Aftaler
Enhver aftale eller begrænsning for købere af killinger eller brugere af avlshanner skal, for at undgå misforståelser, være skriftlige.
Der opereres i de to paragraffer med to forskellige forhold:
I FDs Nationale Stambogsføringsregler er der tale om at attestere parringen, og i FIFe reglen om, hvordan man skal begrænse misforståelser ved at skrive aftaler ned!
Parringsattest
En parringsattest beviser, at der er foretaget en parring mellem en bestemt hankat og en bestemt hunkat på et bestemt tidspunkt! Den skal altid udstedes! Der er ingen mulighed for undtagelse, da killinger skal kunne stambogsføres med forældredyrene påført stamtavlen. FD har endvidere helt klart beskrevet, i ”prislisten” over forseelser, hvad det ”koster” at lade være! Altså må det være helt klart, at hvis ens hankat har parret en hunkat, så skal
parringen attesteres, dvs. at parringsattesten skal underskrives! Her vil det være rigtigt fornuftigt, at hunkatteejeren
får den underskrevne parringsattest med hjem efter udført parring.
Resten af stamtavlerekvisitionen kan hunkatteejeren jo selv udfylde, når killingerne er født!! Hankatteejeren behøver ikke være nervøs for, at den underskrevne parringsattest kan misbruges – hvis den er påført hunkattens navn og datoen for parringen, kan den jo ikke bruges til andet; hvis hunkatten nu ikke skulle være blevet gravid, skal den bare destrueres, og hvis den bliver brugt til noget som helst andet, vil det jo være dokumentfalsk! Men det er også vigtigt at understrege, at underskrivelse af parringsattesten ikke må tilbageholdes på grund af manglende betaling eller manglende overholdelse af parringsaftalen!! Det var de officielle regler/forhold fra Felis Danicas side!!
Parringsaftale
Denne attestation af parringen har ikke noget at gøre med de aftaler, der måtte være indgået vedrørende parringen, og som kræves jvf. FIFes B&R regler. Her kan man tænke sig to forskellige varianter.
Den første: Man indgår ikke nogle aftaler (udover den pris, der skal betales for parringen), og derfor er det et normalt
køb af en tjenesteydelse, og når handlen er indgået/ydelsen leveret, kan der ikke ændres eller tilføjes noget, og hunkatteejeren har ingen restriktioner eller begrænsninger vedrørende det kuld, der kommer ud af parringen.
Den anden: Hvis man indgår en aftale, f.eks. en særlig måde at betale på beregnet efter antal killinger eller noget
andet, eller der er lagt begrænsninger på brugen af killinger efter parringen, så SKAL der indgås en aftale, der skal være underskrevet af BEGGE parter FØR leveringen af tjenesteydelsen (parringen). Hvis der ikke er underskrevet en aftale FØR parringen, kan man ikke komme og opstille noget som helst krav efterfølgende. Mundtlige aftaler er i FIFe/FD sammenhænge ikke nok!
Enhver aftale eller begrænsning for……… brugere af avlshanner skal……… være skriftlige.(FIFe B&RR 2.3.1)
På den anden side skal man også være klar over, at hvis man indgår en speciel aftale og skriver under, er det et juridisk bindende dokument, og man er således også forpligtet til at følge de betingelser, der er aftalt for parringen – betaling for parringen, begrænsninger i brug af killinger osv. I princippet er en mundtlig aftale lige så bindende som en skriftlig, men hvem har råd til at gå en hel retssag igennem for at få det princip gennemtrumfet.
Så det korte af det lange:
- Parringsattesten SKAL ALTID underskrives
- Hvis der laves aftaler og begrænsninger i forbindelse med en parring skal aftalerne være på plads, skrives ned og underskrives af BEGGE parter FØR parringen.
- Der kan ikke laves yderligere krav til parringen, efter aftalen er indgået.
- Hvis der ikke laves en aftale før parringen, eksisterer der ingen aftale (med mindre man begge er enige om efterfølgende at lave en).
- Mundtlige aftaler kan ikke bruges – jvf. FIFes B&R regler skal aftale vedrørende parringer være skriftlige.
– og hvis der nu alligevel går ”ged” i aftalerne, hvilke muligheder er der så?
Ja, hvis der opstår uenigheder om parringsaftaler, er der tale om forhold, der ligger uden for klubbernes/Felis Danicas område! Der er kun civile søgsmål – en retssag der kan bruges. Felis Danica har på Plenarforsamlingen 2012 etableret en mæglerfunktion, men den er kun i stand til at PRØVE at få parterne til at tale sammen – virkelige uenigheder kan kun klares i retten (og det er ikke billigt!), så skriv tydelige og enkle aftaler!!
Begrænsninger – hvorfor?
Min personlige holdning er, at hvis man køber en ydelse/parring, så har man købt og betalt for noget, som man så selv bør kunne råde fuldt og helt over – altså selv bestemme hvad killingerne skal bruges til eller sælges til, hvor mange parringer killingerne må være involveret i, osv. Det bør være det normale.
Hvis der i en parringsaftale pålægges sådanne begrænsninger som nævnt ovenfor, bør det også afspejle sig i prisen. Hvis jeg køber en bil og indgår en aftale om, at denne bil ikke må køre om onsdagen og torsdagen, vil jeg da ikke betale fuld pris for bilen!! Jeg vil kunne gå med til en lavere pris, der afspejler den begrænsning i brugsretten, det vil være, at jeg ikke kan bruge bilen disse dage!!
Hvis man køber en parring og aftaler, at man kun må lade én killing gå videre i avl, eller ikke må sælge killinger til bestemte personer, eller man skal kastrere killingerne før man sælger – så har man efter min opfattelse begrænset ”brugsretten” til den købte parring i en sådan grad, at værdien af denne parring bør være nedsat betydeligt! Nogle af de aftaler jeg har set i min tid i katteverdenen, har været af en sådan karakter, at de lægger begrænsninger på kattenes liv i en sådan grad, at det er tvivlsomt om det ville holde i en retssag. Et helt andet aspekt af dette er, at opdræt af katte ikke er de enkelte opdrætteres egne ”projekter”, men at vi deltager et stort fælles projekt, der går ud på at sikre den genetiske variation og undgå at reducere racernes genpuljer. Hvis man begrænser mulighederne for at anvende killinger og lægger begrænsninger på afkom – måske i flere generationer – er man ikke en del af det fælles projekt!!
Så for mig at se har vi, inden for mange racer, slet ikke ”råd” til at lave begrænsninger og indgå særlige aftaler – og i øvrigt heller ikke til at sætte avlsforbud på ens killinger, hvis det ikke lige er begrundet i ”medfødte abnormaliteter” (FIFes B&R regler Artikel 3.1), hvis vi også om 20 – 30 år stadig væk vil opdrætte racekatte!
I øvrigt mener jeg at:
Der bør være så få begrænsninger som muligt i en evt. aftale, og hvis der er begrænsende aftaler, skal dette også afspejles i en lavere pris for parringen.