– vores oprindelige Nordiske racekat
af Eva Køhler
Européen er blandt de ældste racer, og kan som den eneste race prale af at have sin oprindelse i blandt andet Danmark. Det er alletiders familiekat, der trives med både børn, gæster og et aktivt familieliv.
Udseende
Racestandarden adskiller sig fra stort set alle andre racestandarder, ved at den meget tydeligt erklærer at racen forventes at være fri for indkrydsning af andre racer – og at målet for racen er et udseende, der er harmonisk og robust uden nogen form for ekstremer.
Nøgleordet i racestandarden er medium; en kat hvor alting er i harmoni, og man ikke bemærker nogen del af katten mere end andre. I modsætning til Britisk Korthår, der skal være rund, så skal Européen være ”rundet” (fra engelsk ”rounded”). Kroppen er muskuløs, stærk og veludviklet, uden at blive helt kort og kompakt (cobby). Benene er stærke og er ligesom halen af medium længde. Hovedet er rundet og en anelse længere end det er bredt. Hagen er fast, kinderne veludviklede og i profil har européen en let rundet pande med en meget let kurve på profilen i overgangen mellem pande og den lige næse. Ørerne er placeret forholdsvis opret, men med god afstand imellem. De er medium i størrelse med en bredde, der passer til højden. Øjnene er placeret med en god afstand imellem, og er rundede og let skråstillede.
Pelsen er af normal længde for en korthårskat, er skinnende og tæt. Et særligt kendetegn for pelsen er at den er fjedrende (springy), hvilket betyder at pelsen af sig selv skal falde tilbage på plads, hvis man stryger katten mod hårene. Pointfordelingen i racestandarden er lavet således at ingen del af katten vægtes højere end andre.
Européen er godkendt i de normale farver for katte i de Nordeuropæiske lande; sort, blå, sort tortie, blå tortie, rød, creme og helt hvid. De 6 første farver findes både i solide (ensfarvede) og mønstrede (tabby). Racen er godkendt i de tre tabby-varianter klassisk tabby, makrel tabby og plettet tabby, ligesom den også kommer i smoke og sølv i de 6 farver. De solide farver (uden smoke og tabby) findes også med hvidt, hvor mængden af hvidt er godkendt i skalaen bicolour til van.
Temperament
Personligheden hos en Europé skal være à la racestandarden; en meget harmonisk kat med en robust psyke, der uden problemer er i stand til at håndtere livet hos en aktiv familie. De er medium aktive med gode evner til at underholde dem selv med et legetøj eller lignende – uden at være destruktive. De er i både krop og sind adrætte og nysgerrige, men de foretrækker at fange mus i haven fremfor at lære at åbne døre eller skubbe ting ned fra hylderne.
Efter mange års opdræt på katte, der trives med at bo sammen med andre katte, er langt de fleste racekatte mere afhængige af selskab af en artsfælle end huskatte er. En Europé vil også i høj grad have gavn af et andet dyr i hustanden, især hvis den er uden adgang til en indhegnet have. Européer har gode sociale evner og er dygtige til at afkode kropssproget hos andre katte, og til at respektere grænser. Selskab kan være både en katteglad hund eller en anden kat, da det at være to sammen skaber stimuli i de ellers noget fattige miljøer, man kan finde indendøre. Har man ikke mulighed for have, så vil européen nyde et vindue med et net i, hvor næse og andre sanser kan blive beriget.
Racen er venlig og imødekommende overfor gæster, hvor de typisk står klar for at hilse, men uden at insistere på at være gæsternes nye bedste ven. Européer er glade for opmærksomhed og at blive nusset, men kan også tilfredsstilles ved blot at være i nærheden af deres mennesker i travle perioder. Aftener tilbringes bedst på sofaen på skødet af deres ejere. Når familien begynder på aftenens ”gå-i-seng”-ritualer vågner kattene typisk op og skal lige have leget igennem en sidste gang inden de går med familien i seng, hvor især børnene ofte er det foretrukne selskab til nattens søvn.
Racens oprindelse
Racen opstod i starten af 1900-tallet, hvor fascinationen med katteracer var stærkt stigende efter den første katteudstilling havde været afholdt i 1871 i Crystal Palace i England. Især populariteten af mere eksotisk udseende katte som Siameser og Angora (forløberen til Perseren) var stor, og der opstod derfor et ønske om at bevare de oprindelige nordiske katte. Racekatteopdrætterne gik derfor igang med at udvælge katte blandt gårdenes dygtige og sunde musefangere.
De ældste billeder af racen kan findes i kattebøger fra 1930’erne, hvor racebeskrivelsen tydeligt angiver at racen allerede har eksisteret i en længere årrække.
Européen kaldes også for Europæisk korthår, men en del kattebøger og dyrlæger har misforstået betegnelsen, og tror at alle huskatte kan kaldes for Europæisk korthår. En betegnelse, der kun bør bruges om katte med en stamtavle. De fleste opdrættere vælger derfor at bruge det franske navn for racen, Europé, hvilket udtales som Europa, bare med et e til sidst.
I følge forskning blev katte domesticeret for ca. 8000 år siden i et område kendt som den Frugtbare Halvmåne i Mellemøsten. Der er bevis for at katte har spredt sig fra sydøst Asien til Europa så tidligt som 4400 år f.kr. Der er 1500 år f.kr. sket endnu en spredning af katte til Europa, denne gang fra Egypten. Européen stammer fra disse domesticerede katte. I maleriets historie ser man typisk katte portræteret som korthårede, harmoniske og nysgerrige væsner. Formålet med at opdrætte Europé er at bibeholde racen tæt på disse originale katte. Racen er ofte kendt som ”Whiskas-katte”, da de i mange år optrådte i Whiskas-reklamer. Kattene fra reklamerne havde et mønster kendt som klassisk tabby. Dette kendetegnende mønster for Europé-racen så man først i middelalderen, med voksende udbredelse i især 1800-tallet. Européen var kun godkendt i varianter af tabby (mønster) i starten og blev først senere godkendt i de ensfarvede farve-varianter.
Racen er opstået før de anerkendte store racekatteorganisationer som FIFe (Fédération Internationale Féline) og TICA (The International Cat Association). Den ældste racestandard, der er kendt af artiklens forfatter er fra 1925. Den første Europé registreret i FIFe er fra 1940, og må have været en ældre kat, da FIFe blev grundlagt i 1949. Racen har en specialklub, Européklubben, der arbejder for at fremme kendskabet til Européen og hjælpe opdrættere og ejere af racen. Européklubben har eksisteret siden 1984 og er den næstældste specialklub i Danmark. Européen står på FIFes hjemmeside til at være blevet godkendt i 1949/1981. Årsagen til at der står to årstal, er at racen i en kortere periode var slået sammen med Britisk Korthår og Chartreux. FIFe’s beslutning om at betragte de tre racer som én race skabte utilfredshed hos flertallet af opdrættere af racerne, og de tre racer blev derfor efter forholdsvis få år igen adskilt til de oprindelige tre.
Til frustration for Europé-opdrætterne blev beslutningen om hvilken race en kat tilhørte truffet af dommere på en udstilling i forhold til kattens udseende, i stedet for ved at se på stamtavlen. Flertallet af de ”nye Européer”, som ud fra stamtavlen egentlig hørte til hos Britisk Korthår, blev af den årsag ikke brugt til avl, og racen er derfor stadig primært en race baseret på de oprindelige Nordiske populationer af fritlevende katte. Det største antal opdrættere af racen findes nu om dage i Finland, hvor der ca. bliver født 100 européer om året. Sverige og Danmark har et noget mindre antal opdrættere, og der er i Danmark i gennemsnit født ca. 50 européer om året i løbet af de sidste små 20 år. Européen har været på Sveriges liste over udrydningstruede racer siden 2007. Det er altså en sjælden race, hvor man kan være nødt til at væbne sig med tålmodighed, hvis man ønsker at få en Europé-killing i hjemmet.
Sundhed
Da racen aldrig har haft en særligt stor population, kunne man frygte at racen har en høj grad af indavl og en lille genpulje. I virkeligheden viser et studie af en amerikansk forsker, Dr. Leslie Lyons, at Européens genetiske sammensætning gør at den kan regnes som sin egen selvstændige race, og har en høj genetisk variation, og en overvejende lav grad af indavl.
Årsagen til resultatet i Dr. Leslie Lyons rapport er at racen har et meget bredt genetisk fundament, og at opdrætterne af racen stadig fra tid til anden udvælger sig en egnet novice blandt gårdkattene i racens oprindelseslande, især i de mere øde og sparsomt befolkede egne af Sverige og Finland er det stadig muligt at finde gode, sunde populationer af oprindelige gårdkatte. Flertallet af racens opdrættere har altid haft stor fokus på sundhed og en stor genpulje. På grund af dette fokus og det brede fundament har denne lille race, der snart kan fejre sin 100 års fødselsdag, kunnet bibeholde en høj grad af genetisk variation. En høj genetisk variation gør det nemmere at opdrætte sunde og raske dyr, og racen er da heller ikke kendt for at have nogle racespecifikke sygdomme.
Alt i alt trives vores oprindelige nordiske katterace takket være den typiske avlspraksis i racen og det hårde arbejde som opdrætterne ligger i at bevare denne unikke race. De mest typiske ejere af Europé er familier, ofte med børn, som ønsker et kæledyr med et fremragende temperament, som vil elske at være en del af livet hos en livlig og aktiv familie.