Farvegenetik hos katte, del 1 af 4

Kattegenetik baseret på farver og mønstre

Først udgivet i KatteMagasinet nr 1-2012
Tekst og fotos: Ole Amstrup, Feles Grata. Copyright!!

For snart mange år siden blev jeg spurgt, om jeg ikke ville skrive en eller flere artikler omhandlende farvegenetik hos katte.

Den/de har nu været undervejs i flere år, og jeg har da også fået begyndt på en artikel flere gange, men det er aldrig lykkedes mig at blive helt færdig med den. Men nu er den altså blevet skrevet!! Den er baseret på mine mange foredrag om farvegenetik, som jeg har holdt i flere forskellige sammenhænge – JYRAK opdrætterseminarer, JYRAK’s studiekredse, for forskellige norske klubber, på Felis Danicas opdrætterseminar, på FIFe’s Dommerelev seminarer og på FIFe’s dommerseminar i forbindelse med den
årlige Generalforsamling i FIFe.

JYRAK har sponseret de forskellige videnskabelige artikler, som omhandler de nyeste forhold inden for genetikken. Disse artikler kan erhverves via internettet, hvis man søger på artiklens titel (se litteraturlisten).

Jeg ved, at farvegenetik ikke er det nemmest tilgængelige emne for opdrættere, men på den anden side er det jo heller ikke ”rocket science”, og hvis man har nogle helt basale ting på plads, er det såmænd nemt nok. For nogle er farvegenetikken en integreret del af deres opdræt.


For andre er farvegenetik fuldstændigt ligegyldigt, da man ikke mener, at farver og mønstre betyder noget for kattens bedømmelse på udstillinger, men derimod at typen er det vigtigste.

Uanset om man er af den ene eller den anden opfattelse, tror jeg, at det er vigtigt for vores opdræt af katte, at vi ved noget om de mekanismer, der ligger bag ved – om vi vil bruge det eller ej, er jo op til den enkelte.

Det jeg i denne artikel vil komme ind på, er for langt det meste bygget på 25 års opdrættererfaringer, mange gennemlæsninger af Roy Robinsons ”Genetic for Cat Breeders & Veterinarians” fjerde udgave, videnskabelige artikler (se litteraturliste), gennemsøgninger på nettet, samtaler med dommere og opdrættere, osv., og så selvfølgelig mine egne tanker om sammenhængen.

Generelt set vil jeg beskrive det, vi tror, vi ved om farvegenetikken i dag!

Men hvordan startede det hele?

Felis Sylvestris Lybica

Alle undersøgelser tyder på, at oprindelsen til vore dages Felis Catus – en betegnelse der dækker alle domesticerede katte – og altså også vores racekatte uanset race – skal findes i det sydlige Ægypten, hvor man for omkring 10.000 til 11.000 år siden, begyndte på landbrug og derfor skabte ideelle betingelser for Felis Sylvestris Lybica at tilslutte sig mennesket og leve i tæt forbindelse med kornlagrenes mus og rotter og menneskers efterladenskaber. Genetiske undersøgelser tyder på, at dette er sket ved en enkelt lejlighed bestående af en forholdsvis lille gruppe.

Disse katte er så senere blevet opdelt i nogle genetiske undergrupper – En Asiatisk gruppe, en Middelhavs gruppe, en Vesteuropæisk gruppe og en Østafrikansk gruppe. Denne opdeling i disse grupper skyldes, at disse grupper i perioder har været forholdsvist isolerede og derfor har udviklet specielle genetiske profiler. Det er ikke sådan, at udviklingen af den domesticerede kat har betydet den helt store afvigelse fra oprindelsen, og alle katte i Felis Catus gruppen, kan parres indbyrdes, ligesom de også kan parres med deres oprindelse Felis Sylvestria Lybica.

Lige siden har mennesket og kattene fulgtes ad, og når kattene er spredt over verden, som de er i dag, skyldes det menneskets medvirken og den handel og rejseaktivitet som mennesket har udøvet.

Menneskets rejseaktivitet og færden har givet de pudsigste forhold. Selvom kattene rundt om Middelhavet har deres egen lille ”genetiske undergruppe” af Felis Catus, så hører de vildtlevende italienske og tunesiske katte ikke, som man ellers skulle tro, til Middelhavsgruppen. De hører for størstedelens vedkommende hovedsageligt til den vesteuropæiske gruppe ligesom amerikanske katte, måske mere forståeligt, også hører til denne gruppe.

DK Benga Kaiser, BEN. Ejer: Louise Nørgaard

De enkelte racer med særlig oprindelseshistorier passer ret fint genetisk set med de lokale fritlevende katte i det område, hvor de forskellige racer kommer fra.

Der er dog nogle ”sjove” genetiske billeder, såsom at Perser/Exotic genetisk hører til i den europæiske gruppe og ikke den Asiatiske, at Ægyptisk Mau ikke tilhører Middelhavsgruppen men den Europæiske, at abyssinieren er en mellemting mellem den Østafrikanske gruppe og den Asiatiske, at Sokoken har samme genetiske billede som de vildtlevende katte i Kenya, at Korat og Hellig Birma er meget tæt forbundet, at Tyrkisk Van og Tyrkisk Angora tydeligt adskiller sig fra hinanden m.fl.

Men Felis Sylvestris Lybica og dagens katte ser jo ikke ens ud!? Hvis man betragter Felis Sylvestris Lybica, er det en kraftigt bygget kat med et ikke særligt veldefineret plettet eller makrel tabby mønster, i farver der varierer fra værende varme til kolde, alt efter hvilke landskabsmæssige omgivelser disse katte lever i.

Det er altså den oprindelige farvegenetik – en sortplettet kat med et ikke særligt defineret tabbymønster – der fandtes ingen blå, røde, hvidplettede, blotched, krølhårede, silver, langhårede osv. osv. De kom kun i en variant, og sådan så de formodentlig ud i rigtig mange år.

I mange år var det de oprindelige racer, som dominerede, men specielt inden for de sidste 150 år har mennesket virkeligt taget fat på kattene og deres udvikling.

Genetisk variation
Det er sådan, at naturen gerne vil have variation, og den prøver hele tiden at lave nye mutationer/ændringer til den oprindelige genetik. Det kunne jo være, at der lige kom en mutation/ændring,
som var en fordel for kattene på det givne tidspunkt.

Hvidplettede domesticerede dyr

Noget af det første, der som regel sker med domesticerede dyr er, at der udvikles forskellige variationer over farven hvid – hvidplettet, bi-color, osv.

Det er en relativ almindelig mutation og findes i stort se alle domesticerede dyr. Denne eller lignende mutationer findes selvfølgelig også i den oprindelige og vilde bestand af katte, men forekomsten af hvidt fremmer jo ikke ligefrem en kats evne til at kamuflere sig. Den bliver en hel del tydeligere for rovdyr, og derfor har en kat med hvidt ikke så store chancer for at overleve i naturen og vil hurtigt blive udryddet.

Hvis katten derimod lever i tæt forbindelse med mennesker, er chancen for overlevelse større, og man kan måske også forestille sig, at netop disse katte med hvide pletter af en eller anden udformning, har været mere attraktive for de mennesker, der har haft kattene i deres nærhed, og på den måde har denne eller disse mutationer bredt sig i kattepopulationen, og er i dag blandt fritlevende Felis Catus en ganske almindelig farvekombination.

Kontakten til mennesker gør, at de små mutationer som hele tiden sker i kattene, måske kan blive valgt ud og avlet videre på. I dag har vi en så lang række mutationer/ ændringer i den oprindelige genetik,
at vi har flere tusind forskellige kombinationsmuligheder med farver, pelslængde og kvalitet, mønstre osv.

Det specielle ved disse ændringer af farver og mønstre er, at de skyldes ændringer i et bestemt gen, og at dette gen styrer lige præcis en egenskab. Disse mutationer kan være dominante – altså stærkere end en anden variant af dette gen og kan dække over den. Eller de kan være recessive – altså være svagere end et andet gen – eller de kan være delvist dominante og kan vise en mellemform af den dominante eller
recessive egenskab.

For mig er det det enkleste ved farvegenetik, og det er beskrevet alle mulige steder, hvordan man ved at kombinere de forskellige gener, kan nå frem til et ganske bestemt mønster eller en farve, og man kan finde ud af, hvordan den nedarves og gives videre til killinger. Det er ikke det, jeg vil fokusere på i denne sammenhæng. Jeg vil mere prøve at se på, hvad de enkelte mutationer egentlig forårsager. Altså prøve at forklare, hvad det er, der sker, når en mutation gør, at den sorte farve ændres til en brun (chokolade). Hvad skyldes denne ændring?

Det at den enkelte farve styres af et gen, ligesom mønstret gør det, betyder at det er forholdsvist enkelt at ”lave” en bestemt farve på en kat. Men kvaliteten af denne farve styres ikke bare af et enkelt gen, men af mange forskellige ”smågener”/ polygener, der ikke i sig selv er afgørende, men i fællesskab kan påvirke
kvaliteten.

F.eks. er det enkelt at lave en chokoladefarvet kat! Men alle der har prøvet at lave chokoladefarvede katte ved, at den chokoladefarve kan variere utroligt meget i nuance, intensitet og varme. Disse egenskaber sidder IKKE på det gen, der giver chokolade, men er et resultat af opdrætternes selektion/udvælgelse. Så lige så snart kvaliteten af en egenskab kan ændres ved selektion, er det polygener, der styrer denne variation.

Jeg vil senere komme lidt ind på polygener, men i det efterfølgende er det primært, de gener der kontrollerer farver, mønstre og pelslængde og struktur.

Betegnelser for de forskellige gener og deres mutationer
For at det hele ikke skal blive alt for kaotisk, har man i videnskabelige kredse valgt at betegne de forskellige ændringer/ mutationer af egenskaber med et bogstav – et stort bogstav for en dominant egenskab og et lille bogstav for en recessiv egenskab, og evt. med nogle ekstra tilføjelser, hvis der er mere end to variationer af den samme egenskab. (se fig. 1) Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at disse bogstaver IKKE har noget som helst med FIFe’s EMS system (kodesystem til angivelse af race og farve) at gøre.

Oversigt over muterede gener der har betydning for FIFe godkendte racer *markerer den oprindelige genetik / i kursiv hvis der findes en gentest for dette locus

Der er selvfølgelig mange forskellige mutationer, men jeg vil begrænse beskrivelserne af de forskellige mutationer til de mest kendte, og kun hvis egenskaben er anerkendt i FIFe.

Når jeg i her artiklen bruger betegnelsen ”gen” er det måske ikke helt videnskabeligt korrekt – den korrekte betegnelse vil være ”allel”, som betegnelse for de egenskaber der er knyttet til et bestemt locus på kromosomet. Men vi har så længe, jeg kan huske, altid betegnet disse alleler som generne, der styrer vores farver og mønstre, og det vil også være det, der bliver brugt i denne artikel.

Det almindeligste er, at det er den originale genetik, der er den dominante, men i enkelte tilfælde er det mutationen, der er den dominante – i figuren har jeg markeret den oprindelige genetik med
en stjerne, så det er tydeligere.

Før vi begynder at se nærmere på de enkelte gener og deres funktion, bliver vi lige nødt til at undersøge, hvad det egentlig er, der bestemmer farver og mønstre – langhår, hårløshed og rex varianter vil blive behandlet til sidst i artiklen.

Læs om det når vi bringer andel del af genetikserien i næste nummer af Kattemagasinet.

Litteratur- og ordlisten gælder under hele genetikserien, og er trykt sammen med første del, så du altid kan gå tilbage til dette nummer og slå ordene op. (Edit. redaktøren af KM online – I denne online version er Litteratur- og ordlisten udgivet sammen med alle artiklerne for at højne læsbarheden.)

Litteraturliste

  • Genetics for Cat Breeders Veterinarians Fourth Edition/ Carolyn M. Vella, Lorraine M. Shelton m.f / 2003
  • History of Domestic Cats and Cat Breeds / J. Watlhuber
  • Phylogenetic reconstruction of the Felidae using 16S rRNA and NADH-5 mitochondrial genes. / Johnson WE, O’Brien SJ./ 1996
  • A Population genetic analysis of cat populations from Mexico, Colombia, Bolivia, and the Dominican Republic: identification of different gene pools in Latin America / Manuel Ruiz-Garcia, Diana Alvarerz og Joseph M Shostell / 2005
  • The ascent of cat breeds: Genetic evaluations of breeds and worldwide random-bred populations / Monika J. Lipinski a, Lutz Froenicke, Kathleen C. Baysac, Nicholas C. Billings,Christian M. Leutenegger, Alon M. Levy, Maria Longeri, Tirri Niini, Haydar Ozpinar,Margaret R. Slater, Niels C. Pedersen, Leslie A. Lyons / 2007
  • Normal Genetics, Genetic Disorder, Developmental Anormalities and Breeding Programs / Roy Robinson og N.C. Pedersen
  • Population Genetics and Evolution
  • Red Hair in Black Cats Is Reversed by Addition of Tyrosine to the Diet1/ James G. Morris, Shiguang Yu3 and Quinton R. Rogers / 2002
  • Chocolate coated cats: TYRP1 mutations from brown color in domestic cats. / Lyons, L.A., Foe I.T., Rah H.C. and Grahn R.A./ 2005
  • A Domestic cat X Chromosome Linkage Map and the Sex-Linked orange Locus: Mapping of orange, Multiple Origins and Epistasis Over nonagouti / Anne Schmidt-Küntzel, George Nelson Victor A. David, Alejandro A. Schäffer, Eduardo Eizirik, Melody E. Roelke, James S. Kehler, Steven S. Hannah, Stephen J. O’Brien og Marilyn Menotti-Raymond m.fl. 2009
  • A homozygous single-base deletion in MLPH causes the dilute coat color phenotype in the domestic cat / Yasuko Ishida, Victor A. David, Eduardo Eizirik, Alejandro A. Schäffer, Beena A. Neelam, Melody E. Roelke, Steven S. Hannah, Stephen J. O’Brien, Marilyn Menotti-Raymond. / 2006
  • Mutation in the melanocortin 1 receptor is associated with amber colour in the Norwegian Forest Cat. / Peterschmitt, M., Grain, F., m.fl. / 2008
  • The Tabby cat locus maps to feline chromosome B1 / L A Lyons, S J Bailey, m.fl. / 2006
  • The Pigment Parade / Lorraine Shelton / 2006
  • Feline Coat Color Tests / UCDavis hjemmeside / 2012
  • White Cats and Deafness / ROY ROBINSON
  • Variability of the Hereditary Deafness in the White Cat I. Physioligy / Mireille Rebillard, Remy Pujol m.fl. / 1981
  • Variability of the Hereditary Deafness in the White Cat II. Histology / Mireille Rebillard, Remy Pujol m.fl. / 1981
  • Deafness in blue-eyed white cats: The uphill road to solving polygenic disorders / George M. Strain 2007
  • Tyrosinase mutations associated with Siamese and Burmese patterns in the domestic cat (Felis catus). / Lyons, L.A., Imes, D.L., Rah, H.C. and Grahn, R.A. / 2005

Ordliste

Agouti /
non-Agouti –
Agouti er navnet for den oprindelige form for pelsfarve/mønster. Gouti betegnes med et A, og er ikke muteret/ ændret. Tabbymønstret kan ses. En non-agouti er a, altså hvor A-lokus er muteret. Inden for andre dyrearter kalde denne form ”melanistisk”, da katten fremstår ensfarvet som følge af en overproduktion af eumelanin, der får katten til at være ensfarvet. Tabbymønstret kan ikke ses.
AgoutiproteinProtein der dannes i melanocytterne, mens de enkelte hår vokser. Når agoutiproteinet er til sted i tilstrækkelig koncentration, nedsættes produktionen af farvepigment.
AllelAllel(er) Forskellige udgaver af et gen. En udgave kan være dominerende, en anden
kan være vigende (recessiv, dvs. lader sig dominere), eller de kan være jævnbyrdige =
codominante alleler. Hvis der er tale om alleler på forskellige kromosomer (uafhængige gener), følger nedarvningen simple arvemønstre, som første gang blev beskrevet af Gregor Mendel i 1865. Arvemønstrene kaldes til ære for ham Mendels love.
Autosomalt
recessivt gen
Nogle egenskaber nedarves recessivt (vigende). Det betyder, at katten skal arve to kopier af en genforandring udvikle/vise en egenskab. Hvis katten kun arver en kopi af genforandringen sammen med en kopi af det normale gen, vil katten være bærer af egenskaben.
DomesticeretDyr eller planter der gennem menneskelig selektion/avl er blevet ændret fra sin vilde/
oprindelige art til en modificeret og tilpasset version, der passer til menneskets behov.
(Grise, køer, hunde, katte, gulerødder osv.)
DominantDominant gen (allel) Det dominante gen kommer altid til udtryk, når der er mindst ét eksemplar i cellen
EMS systemSystem der er opbygget så racer, farver, mønstre osv. kan betegnes med en forholdsvis simpel kode.
FarvepigmentFarvekorn der giver de enkelte hår farve. Der findes to slags pigmenter – eumelanin og
phaeomelanin. Eumelanin findes i 3 variationer hos katte, og er ansvarlig for de sorte/brune farver. Phaeomelanin er ansvarlig for de gule/rødlige farver.
FIFeInternational sammenslutning af nationale katteorganisationer – Federation Internationale Feline. FIFe har udarbejdet regelsæt for opdræt, registrering, udstilling og uddannelse af dommere.
FænotypeDet er et andet ord for ”udseende”. Kattens fænotype er alt det, du kan se: Farve, pelslængde, type og mønster osv. Allelernes effekt viser sig i fænotypen. En dominant fænotype kan fremkomme både homozygotisk og heterozygotisk, medens den vigende fænotype kun kan forekomme homozygotisk (dvs. at begge alleler i et par,
skal være vigende).
GenkodeGenkoden er den række bogstaver, som fortæller, hvilke gener katten har for forskellige egenskaber.
GenStedet på kromosomerne, der styrer een bestemt egenskab. Et locus omfatter i alt eet gen fra faderen og eet gen fra moderen Generne er placeret på kromosomerne (der er
formentlig 35.000 gener i en menneskecelle.
GenotypeKombinationen af alleler (altid et par) kaldes genotypen. Genotypen kan være sammensat af to ens alleler = homozygot eller af to forskellige alleler = heterozygot.
HeterozygotTo forskellige gener (alleler)
HomozygotTo ens gener (alleler)
HybridResultatet af en krydsning.
KromosomKromosomerne og dermed også allerne optræder altid parvis i en celle, fordi cellen er
et produkt af sammensmeltningen mellem en ægcelle og en sædcelle – katten har 23
kromosompar
KønsbundetEgenskab (gen/allel) placeret på X-kromosomet. Nedarvningen bliver ikke ens hos begge køn. Hos katten er den røde farve kønsbundet.
KønscellerKønscellerne fremstilles ved en speciel type celledeling – meiose, kønscelledeling eller
reduktionsdeling. Ved delingen haveresi kromosomantallet – sådan at forstå, at hver
kønscelle indeholder ét og kun ét kromosom af hvert par. Kattenes sæd- og ægceller indeholder altså 19 kromosomer. Da fordelingen af kromosompartnerne er tilfældig,
giver dannelse af kønscellerne en stor mulighed for blanding af forskellige egenskaber
(219 forskellige kønsceller).
LokusDet sted på kromosomerne, der styrer en bestemt egenskab. F.eks. sidder langhårsgenet på L-lokus og cinnamon på bl-Lokus.
MelanocytCeller der producerer pigment (farve) i hårsækkene på katten. Pigmentcellerne lejres i
de enkelt hår i takt med, at håret vokser.
MigartionVandring – når kattefostret vokser vandrer/ vokser cellerne fra ryggen af fostret og ned mod bugen.
MorfologiLæren om kattens ydre form. Ændringer i kattens morfologi er ændring i kattens ydreform – f.eks. bagudkrøllede ører, dværgvækst, manglende hale osv.
MutationMutation er en ændring i et gens oprindelige egenskab. Så når et gen ændrer sig og går fra sin oprindelige form til en anden form, er der sket en mutation.
PolygenetiskEgenskab der styres af flere forskellige gener.
Punnet SquareEt system som logisk udregner de teoretiske muligheder i en parring. Den opstiller de
teoretiske mulige farver og den teoretiske farvefordeling. Den tager dog ikke højde
for kønsfordeling, hvor stærke de enkelte farvegener er eller kuldstørrelse. Den er kun
teoretisk! Den giver overblik over de muligheder der er af farver, pelstyper, pelslængder og aftegninger.
RecessivVigende gen (allel). Vigende egenskaber kommer kun til udtryk. når begge gener er
vigende.
SelektionUdvælgelse. Kunstig selektion er forædling af dyr og planter ved avl.
Naturlig selektion er det samme som naturlig udvælgelse.
Uafhængigt genGener (alleler) på forskellige kromosomer (uafhængige gener). Nedarvningen følger
simple arvemønstre, som første gang blev beskrevet af Gregor Mendel i 1865.